Forside
Nyheder fra Svend-Erik /


Logo


Livsglæde – 20.marts 2019

Spøttrup – derfra min verden går –

Svend-Erik Hermansen, tidligere byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune og tidligere arbejdsmiljøkonsulent i HK

Spøttrup er beliggende i Salling omkring 20 km. fra Skive ikke langt fra Limfjorden, hvor Mors og Jegindø er lige overfor. Spøttrup er også navnet på den kommune, der i 1970 blev dannet omfattende dele af Salling undtagen Sallingsund, Sundsøre og Skive kommuner – nu nedlagt.

Min historie er lidt sammensat og den tager sit udgangspunkt i fødslen af min mormor, Anna, i 1899 – og ikke mindst med min morfar, Carls fødsel i 1902 i Argentina; han nåede heldigvis til Danmark og blev gift med min mormor. De fik bl.a. Solvejg – min mor – i 1926. Min bedstefar, Herman, blev født i 1881 og min bedstemor, Johanne i 1889. De var tjenestefolk på herregården Hostrup i Salling. De blev gift og fik bl.a. min far, Magnus, i 1911.

Disse mennesker var forudsætningen for mit liv her på jorden – og de fik med deres tilværelse og ikke mindst udfordringer stor betydning også for mit liv og ikke mindst mine livsholdninger.

Jeg vil fortælle lidt om mit arbejdsliv og ikke mindst fortælle lidt om byrådsarbejdet. Ud fra disse fortællinger vil jeg forsøge at perspektivere den tid og de udviklinger vort samfund har oplevet over en relativ kort tidsperiode.

Morfar var en af i alt ni søskende, hvis forældre som følge af fattigdom i Danmark søgte lykken i Argentina, men det var for dem umuligt at klare tilværelsen her bl.a. ud fra, at jorden var umulig at dyrke med karakter af prærie, som jo er tør sandjord – og de måtte tage turen tilbage til Danmark på en kvægbåd på 3.klasse med en varighed på ikke mindre end tre måneder!

Anna og Carl mødtes i Horsens og startede en dagligdag her med forefaldende fabriks – og jernbaneanlægsarbejde. Efterfølgende fik de plads hos Carls far i Thingstrup ved Thisted på et lille land-brug, som havde svært ved at give føden i 20`erne.

Midt i 30´erne brændte avlsbygningerne til borgen Spøttrup i Salling og det fik afgørende betydning for livet for min mor og hendes forældre.

Borgen Spøttrup har en lang historie tilbage i tiden – helt tilbage til 1400-tallet, hvor Bispen i Viborg fik rådighed over stedet. Mange skiftende ejere var ikke altid lige gode til at holde bygningerne i god stand. I 1918 blev Spøttrup Borg fredet for at undgå en planlagt nedrivning af en fløj.

Den daværende radikale Indenrigsminister, Bertel Dahlgård (valgt i området) fik via Statens Jordlovsudvalg i 1938 bestemt, at man kunne udstykke jordene fra Spøttrup til 28 mindre parceller til brug for landbrugsfolk, som kunne opdyrke jorden og få en tilværelse for en familie med nogle tønder land jord. Det skete som nævnt i 1938, hvor min morfar (og en masse andre heldige) gik i gang med at bygge stalde og stuehuse. Her starter så min færd fra Spøttrup via min mors tilværelse. Mor kom ud at tjene som 14-årig og mødte senere min far via folkedansen. De blev gift i 1946, og jeg blev født i 1949, hvor de efter flere år med ikke altid lige gode ansættelser i landbruget købte deres eget husmandssted med 10 tønder land mager hedejord ved Knud Strand i Rødding ikke langt fra Spøttrup. De første mange år her var fattige med brug af heste i marken og til mælkevognen. Først i 1961 begyndte der at komme velfærd og penge til familien med min fars ansæt-telse i møbelindustrien, som kom godt i gang i Salling i disse år.

For at sikre, at hverken jeg eller min lillebror skulle ende som landbrugsarbejder eller som møbelfabriksarbejder sørgede min mor for ansøgningsskemaer i 60`erne til DSB, Toldvæsenet og Post – og Telegrafvæsenet. Disse muligheder for fast arbejde og pension blev vi stillet i udsigt med en klar melding om, at mor forventede ansøgninger til disse virksomheder uden afvigelser!

Jeg søgte om ansættelse i DSB og i P & T – og fik job i P & T uden de store problemer i 1966; en tid hvor beskæftigelsen i samfundet i øvrigt var høj uden den store arbejdsløshed.

Min lillebror blev senere ansat i Toldvæsenet.

Min mors plan om et bedre og mere sikkert job til børnene blev på denne måde gennemført. Det var også et farvel til den frygtede tilværelse, som familien tidligere havde været udsat for uanset om det drejede sig om at bo i en jordhule eller dyrke prærien i Argentina eller om arbejdet hos urimelige gårdejere med hårdt landbrugsarbejde og omfattende indendørs husarbejde. Risikoen for at gro fast i et lokalsamfund med møbelfabriksarbejde var også væk med disse ansættelser til børnene – dog noget langt væk fra hjemstavnen.

Der kom dog et negativt mellemspil for mig den 6.marts 1969, dagen før skriftlig fagprøve i P & T. Her blev jeg indlagt på Kommunehospitalet i København med sukkersyge, den såkaldte Diabetes 1.

Foruden dette tilbageslag for mig personlig, var der stor bekymring hos familien, såvel ud fra sygdommen, men også ud fra om jeg nu kunne fortsætte i P & T og dermed fortsat undgå det arbejdsliv, som mine forældre kendte og frygtede.

Jeg måtte gå et år om i det skattefrie år 1969 med lav løn, lån hjemmefra og adgang til at spise på folkekøkkenet på Enghave Plads. Ansættelsen blev efter nogen diskussion fortsat, og jeg fik afprøvet det at være fattig med et ikke alt for godt helbred. Afløsertjenesten på posthuse overalt i København kom fint i gang.

Livet gik dog videre og jeg mødte frk. Kristensen, som jeg flyttede til Taastrup sammen med i 1972.

Og i 1972 startede min karriere i min fagforening, Dansk Post – og Telegrafforening (DPTF)med et indlæg på de københavnske post- assistenters generalforsamling – og det blev til et valg til kredsbestyrelsen, hvor jeg senere i 70´erne blev formand og medlem af hovedbestyrelsen i DPTF. Arbejdet i kredsbestyrelsen omfattede især hjælp og vejledning til medlemmerne, som havde fået problemer med deres chefer.

I DPTF blev jeg i 1980 ansat som arbejdsmiljøsekretær – med stemmerne 14 for og 8 imod….. – arbejdet her blev især at få kigget arbejdsmiljøet efter i sømmene og ikke mindst give inspi-ration til sikkerhedsrepræsentanterne i arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte arbejdsplads.

I 1977 var jeg blevet valgt ind i bestyrelsen for Socialdemokratiet i Taastrup – igen efter et indlæg på en generalforsamling. Jeg opstillede til kommunevalget i 1978 – og opnåede her en hæderfuld 5.suppleantplads….

Det ændrede sig afgørende ved valget i november 1981, hvor jeg blev indvalgt i byrådet her i Høje-Taastrup Kommune – og blev genvalgt ved mange valg siden, så jeg kunne forlade byrådsarbejdet efter 36 år med udgangen af 2017. Socialdemokraterne tabte valget stort i 1981 og vi var kun 5 ud af 21 – så det blev en lidt hård start, hvor indflydelsen ikke lå lige for.

Det var også svært ud fra min medvirken i disse år til at udarbejde socialdemokratiske valgprogrammer; hvordan kunne man nu gennemføre nogle af mange gode holdninger, forslag og ønsker?

Jeg startede i byrådet som formand for det nystartede Beskæftigelsesudvalg, hvor vi skulle tage fat på konsekvenserne af den aktuelle store arbejdsløshed. Min indgang til dette arbejde var formet af familieerfaringerne, som fortalte mig, at arbejde og uddannelse altid var en god anledning til at komme videre i tilværelsen og her blev især ungdommen prioriteret med tilbud om uddannelse, jobpraktik og rådgivning.

Jobmæssigt forsvandt arbejdsmiljøsekretærposten i DPTF i 1983, men jeg var så heldig, at blive tilbudt et lignende job i HK Dan-mark umiddelbart efter – og her blev jeg så i godt 30 år.

Byrådsarbejdet gav mange muligheder for at blande sig i forskellige emner, som kunne være det sociale område, idrætten eller skolen eller de ældres vilkår.

Jeg tog bl.a. fat på spørgsmålet om at få en reel pladsgaranti for børn i vuggestue, børnehave og fritidshjem. Det er nemlig svært for en familie at passe et arbejde, hvis der er tvivl her. Min egen erfaring på området havde jeg tilbage fra 1977, hvor sønnen Kasper kom til verden, men ikke kunne få en vuggestueplads. Kommunen anbefalede i stedet en såkaldt sort dagpleje – og det blev så løsningen for os før børnehaven kunne lukke ham ind på et senere tidspunkt. Det lykkedes i starten af 90´erne at skabe flertal for en pladsgaranti på 3 måneder gennem omlægning af fritidshjemmene til skolefritidsordninger. På den måde skabtes der nye pladser og alle kunne nu være sikker på en pasningsmulighed.

Spørgsmålet om modersmålsundervisning for børn af anden etnisk oprindelse blev et varmt emne i slutningen af 90`erne, hvor især Lærerforeningen fik mig hængt ud nærmest som racist fordi jeg mente, at modersmålet i Danmark var dansk…

Jeg var i byrådsarbejdet så heldig, at være formand for forskellige udvalgsområder i tidens løb, og det giver god indflydelse at kunne sætte dagsordener og lede møderne uanset om det er Plan – og Miljøudvalget eller Undervisnings – og Kulturudvalget, KRIM-udvalget eller affalds – og genbrugsvirksomheden VEGA.

Arbejdsmæssigt var jeg i jobbet som arbejdsmiljøkonsulent i HK så heldig, at være med til at udvikle især kommunikationen overfor medlemmer og offentlighed på arbejdsmarkedsområdet. Det gav også adgang til netværk med politikere og arbejdsgivere, som var nogle af dem vi skulle påvirke for at få bedre arbejdsforhold uanset om det drejede sig om det fysiske arbejdsmiljø, skærmarbejde eller indeklima og ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø, hvor dårlig ledelse og det evige forandringsgpres var væsentlige områder. Her var jeg også med i forskellige forskningsområder som skærmarbejde og graviditet samt den store kviksølvundersøgelse, hvor klinikassistenter hos tandlægerne måske i sin tid var blevet påvirket af amalgam. Også omfanget af museskader indgik i mit arbejde sammen med emner som voksenmobning og sexchikane.

Byrådsarbejdet gav også mulighed for at arbejde med forholdene for hjemløse borgere og her fik jeg som Socialudvalgsformand igangsat arbejdet med at bygge de 10 hjemløseboliger, som findes ved Hveen Boulevard.

Ældreområdet har jeg været med til at præge undervejs bl.a. ved byggeri af flere plejecentre samt ikke mindst ved at prøve at sætte en dagsorden, der lyder Flyt i tide! Alt for mange borgere lidt op i årene får nemlig ikke afviklet de for store boliger i flere etager før det næsten er for sent, hvor der så ikke lige er en ældrebolig til rådighed, når man er tvunget til at flytte.

Ungdomsskolen har jeg været formand for igennem mange år og jeg er glad for at have været med til at skabe gode tilbud til mange unge, der gerne vil udfordres før livet på arbejdsmarkedet.

Mine forældre fulgte gennem årene mine aktiviteter, da mange udklip af aviser og blade er sendt hjem til Salling. Til at starte med var der stor bekymring, når der udtryktes politisk uenighed eller der ligefrem var angreb på Svend-Erik, men da det jo er en del af dagligdagen på disse områder tog især min mor det mere roligt – og da jeg i 2010 blev tildelt Dannebrogsordenen af Dronningen var glæden utrolig stor hos hende ud fra det synspunkt, at husmandsbørn kunne blive ridder af Dannebrog – og gårdejer-børnene sjældent opnåede den ære!

Mange flere emner kunne nævnes, men jeg stopper op her ud fra overskriften på dette indlæg, hvor jeg understreger, at Spøttrup var det sted, hvorfra min verden gik med de påvirkninger og erfaringer, som var med til at skabe en tilværelse med meget arbejde og en del indflydelse på den tid og det sted, som jeg fik.

Sidste sommer var vi på en sejltur rundt om Mors – og her kunne jeg med kikkertens hjælp følge min barndoms land, og her var især Spøttrup markant i landskabet. Tidligere var der mange be-søg i området hos familien, men nu er der alene gravstederne at pleje, men det er jo den vej tiden går uanset hvor vi er opvokset!

Jeg har altid arbejdet ud fra synspunkterne om, at alle mennesker har - eller får - det godt med gode rammer for udfoldelse og udvikling. Min families historie giver også baggrund for disse holdninger. Man skal blande sig og udvikle meninger, opfattelser og holdninger, der kan føre videre for det enkelte menneske – og en gang imellem også bruge eftertanken og stoppe lidt op.

Det danske samfund har generelt set gode rammer, hvor der er mulighed for at komme videre i tilværelsen uanset hvor man skal starte fra – og den mulighed fik jeg også selvom der var - og er forhindringer undervejs!

Find meget mere om mine aktiviteter her:

http://www.svend-erik.nu/Svend-Erik-Hermansen-2018.html



Svend-Erik Hermansen Birkehegnet 20 - 2630 Taastrup * Mobil: 2023 9592 * Mail: svenderikhe@outlook.dk