Socialdemokraterne i Høje-Taastrup 


Hjem


Velkommen til Mosens Dag 2012! 
27 juni 2012
Mit navn er Svend-Erik Hermansen - og som næstformand for bestyrelsen i Vallensbæk Mose - har jeg fornøjelsen af at byde jer velkommen til MOSENS dag 2012!







Billedet forestiller Laurids Christensen og Svend-Erik Hermansen (bestyrelsesmedlemmer fra  Høje-Taastrup Kommune) med materiale fra Bane Danmarks udstilling, som var endog meget godt besøgt. De 2 medarbejdere fra Bane Danmark havde en rigtig travl dag for at fortælle grundigt om det projekt, som vil komme til at præge området ved Vallensbæk Mose og andre steder på vestegnen forbi udkanten af Høje-Taastrup mod Ishøj Landsby.
Et billede om situationen for Vallensbæk Sø kan du finde på www.svend-erik.nu/380.html. Her er et billede af den dæmning, som vil gå 40 m. ind i søen.

Det var en rigtig god dag med solskin, glade børn og voksne, musik og fornøjelse omkring alle aktiviteterne incl. får og fårehunde!

Jeg håber, at vi kan gentage succes`en til næste år i starten af september!


Bestyrelsen består af kommunalpolitikere fra Albertslund, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup - og vi bruger her i området nogle få af jeres skattekroner!       
                                 
Mosens Dag er dagen, hvor alle kan se de mange muligheder, der er her i Vallensbæk Mose – godt nok omgivet af støjende motorveje, men alligevel et fredeligt og naturskønt åndehul i forstæderne, hvor borgerne kan nyde og bruge naturen uden at skulle gå ret mange skridt uden for egen hoveddør.

I dag vil foreninger, klubber og andre, som dagligt bruger det fine naturområde, vise frem og invitere "indenfor" til at deltage i - og prøve nogle af aktiviteterne.

Rundt omkring er der sat programmer og oversigtskort op, som viser, hvor aktiviteterne foregår. Det meste sker nok lige heromkring, hvor vi står nu: Der er mulighed for at sejle en tur i kano, her er mulighed for at nyde lidt at spise og drikke fra Spisestedet Mosen - Mad kan købes fra grillen; man kan prøve kræfter med en løbetur - kort eller langt og komme tilbage for at bygge en fuglekasse. 

Lidt længere væk - men alligevel lige om hjørnet - er der mulighed for se får og ikke mindst fårehunde, som også er med igen i år - og her på pladsen er der ponyridning for de mindste.
Vallensbæk Mose er ikke skabt af naturen i første omgang, men er skabt af mennesker i forbindelse med de store motorvejsbyggerier tilbage i 70`erne – og lige nu planlægges endnu en menneskeskabt aktivitet med den nye jernbane fra København mod Ringsted.
Dette vil give store forandringer især omkring Vallensbæk Sø, og I kan allerede ane forandringerne i netop dette område. 
Bane Danmark er derfor også med på Mosens dag for at kunne fortælle lidt nærmere om planerne – også velkommen til jer!

På bestyrelsens vegne vil jeg sige en stor tak til alle jer, der stiller op i

dag og er med til at gøre Mosens Dag til noget helt særligt. 

Ved at gå omkring her på pladsen er der som sagt masser at opleve og stifte bekendtskab med, så min opfordring er, at I benytter jer af tilbuddene, og så ønsker jeg en god Mosens Dag til os alle sammen!