Socialdemokraterne i Høje-Taastrup 


Hjem


Reform – hvad betyder ordet egentlig omsat til dagligdag og virkelighed?

af Svend-Erik Hermansen, socialdemokratisk byrådsmedlem i Høje-Taastrup


Årsskiftets udtalelser fra mange sider gentager igen ordet reform og her især kravet om nye reformer på mangfoldige områder.
Her er det nok vigtigt, at man altid kigger på hvem, der er afsender af kravet om reformer….
Er det den borgerlige blok i Folketinget, betyder det normalt, at der skal skæres ned på almindelige menneskers vilkår og ikke mindst på de svages vilkår i velfærdssamfundet Danmark.
Er det arbejdsgiverforeningerne, der kræver reformer, betyder det normalt nedskæringer overfor arbejdstagerne på alle områder på arbejdsmarkedet i Danmark og her især på arbejdsvilkårene.
Samtidig skal der altid betales mindre i skatter og afgifter for at kunne hæve aktionærernes og kapitalens krav om større udbytte.
Kritikken af Statsministerens nytårstale hæfter sig især ved kravet om reformer, som en del kommentatorer ikke fandt, fremgik særlig tydeligt af talen.
Man kan i den forbindelse samtidig konstatere, at fraværet af konkrete områder og konsekvenser er tydeligt hos mange, der kræver reformer.
Det gør en konstruktiv debat om reformer, muligheder og behov særdeles vanskelig – og det er måske også meningen?
Et kortere uddrag af talen kan bruges som eksempel på vanskelighederne med at omsætte kravene om reformer med dagens virkelighed:

”Når vi skal træffe svære beslutninger, er det netop for at fastholde og ikke afvikle, det Danmark, vi holder af.
Det Danmark, hvor alle er med til at skabe fremgang.
Hvor vi tager os af hinanden.
Hvor vi giver alle børn og unge en gratis uddannelse.
Hvor vi får god og gratis behandling, når vi er syge.
Hvor vi får hjælp, hvis vi mister vores arbejde.
Hvor vi får en værdig pleje, når vi er ældre.
Det er et land for de mange og ikke for de få”.

Her går der så reformkrav i det fra især arbejdsgiversiden, hvor der aktuelt kræves nedskæringer overfor folk på førtidspension og nedsættelse af skatter og afgifter.
Hvorfor tager man ikke i stedet udgangspunkt i det, statsministeren siger?
Vi tager os af hinanden – Vi giver en gratis uddannelse – Vi får gratis sygebehandling – Vi får hjælp ved arbejdsløshed osv.
Alt sammen noget, som har afgørende betydning for enhver arbejdsgiver i dette land!
Velfærdssamfundet betaler mange regninger for erhvervslivet, som i mange andre lande ville blive opkrævet for bidrag til uddannelse, for sygebetalingsbidrag og for andre forudsætninger for at mennesker er til rådighed for erhvervslivet, som altså i Danmark lever af veluddannede og raske medarbejdere, der er ”gratis” til rådighed.
I stedet genlyder kravet fra arbejdsgiverne om, at reformer (nedskæringer) er nødvendige på førtidspensionsområdet, hvor en god reform kunne være, at arbejdsgiverne forpligtede sig til at tage mennesker ind til et mere rummeligt arbejdsmarked. 
Ordet reform bruges dog her alene som kritik af kommunerne, og da slet ikke med tilbud om at være med til at løse et stort samfundsproblem med alt for mange udenfor arbejdsmarkedet – og måske kunne der endda tjenes penge ved en større produktion, men det hører vi slet ikke om!

Tilbage til ordet reform.
Wikipedia: Reform betegner i politik større planlagte fredelige og lovlige ændringer eller omdannelser af bestående forhold.
Det kunne være rart med mere direkte oversættelser (og konsekvenser) i fremtiden, når der kræves reformer fra alle sider!